Rejser

RejsUd

RejsUd er det system Aarhus Universitet anvender til rejse- og udgiftsafregninger. 

Husk at uploade alle relevante bilag, herunder kvitteringer, kursusbeskrivelse, konferenceprogram, m.m. Du kan med fordel skanne alle bilag i ét samlet pdf-dokument og henvise til samme bilag for alle udgifter.

Hvis et bilag er forsvundet skal du udfylde en tro og love erklæring.

CWT

Carlson Wagonlit Travel (CWT) er det rejsekonsulentfirma, som AU samarbejder med.

Du har mulighed for at booke f.eks. fly eller hotel gennem CWT. 

Kontakt CWT's rejsekonsulenter:

Forsikring

Hvis du er medarbejder ved AU og rejser i forbindelse med dit arbejde, skal du have et forsikringskort. 

Hvis du ikke er AU-ansat (gælder f.eks. forskningsårsstuderende), men rejser i AU-regi og får udgifterne dækket via en AU-konto, så skal du ligeledes anskaffe dig et forsikringskort. 

Hotel

Du har mulighed for at booke hotelværelser gennem CWT, men du kan også kontakte et hotel direkte.

Skal du booke hotel i Danmark er det nemt at anvende AU's hotelaftaler.

Vær opmærksom på, at prisen skal holde sig inden for hoteldispositionsbeløbet.

Kreditkort

Hvis du er fastansat medarbejder ved Aarhus Universitet og rejser i forbindelse med dit arbejde, kan du anmode om et kreditkort. Vær opmærksom på, at dette ikke gælder forskningsårs- og specialestuderende.

Ansøgning om kreditkort (herunder ansøgning om forhøjelse af beløbsgrænse) skal altid sendes til underskrift hos institutlederen via  institutsekretariatslederen.

Hvis uheldet er ude

Skal dit kreditkort spærres eller har du glemt din pinkode, ring til (+45) 36 73 74 50.

11471 / i30