Husk dit adgangskort fredag

Når Kapsejladsen sætter sejl i Universitetsparken fredag d. 3. maj, bliver alle Healths bygninger låst, og kun få indgange kan benyttes med adgangskort. Se hvilke her.

Foto: AU Foto

For at undgå overbelastning af toiletterne og alt for mange festglade og konkurrencestemte studerende inden døre, bliver alle Healths bygninger låst fredag d. 3. maj 2024.

Flere af kortlæserne ved yderdørene bliver helt deaktiveret, og det er derfor kun udvalgte indgange, der kan forceres med medarbejderadgangskort – husk at lukke dørene helt, når I går ind og ud af bygningerne.

Se hvilke indgange, der kan benyttes på kortene herunder:

Der kommer til at stå en fast vagt ved hovedindgangen til Institut for Odontologi og Oral Sundhed, da der er eksaminer på instituttet. Flere vagter patruljerer desuden rundt i Universitetsparken hele fredagen for at sikre Health-bygningerne.

Det er derfor vigtigt at huske adgangskortet, for vagterne har ret til at afvise medarbejdere uden adgangskort ved døren.

De studerendes adgangskort bliver lukket allerede om aftenen torsdag d. 2. maj 2024.

Parkeringsforholdene i Universitetsparken bliver også påvirket i ugen op til Kapsejladsen. Læs mere i nyheden ”Kapsejlads 2024: Ændrede forhold for parkering og kørsel i Universitetsparken”.

Kontakt

Driftschef Michael Thyrri Ammitzbøll
Aarhus Universitet, Administrationscenter Health - Health Byg Drift
Mobil: 21 55 12 83
Mail: thyrri@au.dk