”Nyren har altid været mit yndlingsorgan”

Ina Maria Schiessl glemmer aldrig første gang, hun så en arbejdende nyre.

Det var den allerførste dag på ph.d.-studiet. Hun stod i et laboratorium på University of Southern California i USA. En rotte kom under intravital mikroskopi, der skaber billeder af biologiske processer i levende dyr. Forskerne sendte farvestof ind i rotten.

"Jeg kunne se på en skærm, at det grønne farvestof nåede glomerulus-kapillærerne i nyrerne, som derefter filtrerede stoffet ind i tubulisystemet. Det var næsten en spirituel oplevelse. Jeg tænkte: Wow! Hvis der findes en skaber, har vedkommende virkelig gjort et fantastisk stykke arbejde," fortæller den 37-årige lektor fra Institut for Biomedicin.

Ina Maria Schiessl modtager Jens Christian Skou-prisen 2024 – en pris, som hvert år uddeles til en sundhedsvidenskabelig forsker, som er ekstraordinært talentfuld inden for sit felt. Hun modtager prisen for sit arbejde med at afsløre mekanismerne bag udviklingen af kronisk nyresygdom.

Under sin ph.d. var hun i USA i to måneder. Det var tid nok til at lære intravital mikroskopi fra én af de to grupper i verden, som pionerede teknikken i nyreforskning. Hun bragte metoden med hjem til Universität Regensburg i Tyskland og blev en af de første på verdensplan, der publicerede et studie med flere ugers dokumentation af de strukturelle og funktionelle ændringer i en levende nyre.

Fibrose er et mysterium 

I dag har Ina Maria Schiessl sin egen gruppe på Aarhus Universitet, hvor hun sammen med andre dygtige forskere prøver at finde ud af, hvorfor nogle nyrer bliver kronisk syge.

“Nyren bliver syg ret stille. Nyrefunktionen kan aftage gennem lang tid, men fordi organet kompenserer ved at arbejde hårdere, opdager man det ikke,” forklarer hun.

10-15 pct af verdens befolkning har en kronisk nyresygdom, som findes i alle sværhedsgrader og kan have mange årsager. En af de hyppigste er diabetes. I værste fald ender nyresygdommen med dialyse eller transplantation.

Ina Maria Schiessls laboratorium studerer sygdommen ved at se, hvordan den udvikler sig i mus over tid. Forskerne sætter simpelthen et implantat i musen, der fungerer som et vindue. På den måde kan de se lige ind på nyren i op til fire uger.

”Vi ser på de samme celler over tid. Dør cellerne, deler de sig, hvad sker der med den struktur, de er en del af? Hvad gør, at der opstår kronisk sygdom?”

Gruppens hovedfokus er lige nu på at forstå fibrose. Fibrose er arvæv, som kroppen har dannet i forsøget på at reparere en skade.

”Det er en udbredt antagelse, at fibrose er skadeligt. Jo mere fibrose, jo dårligere nyrefunktion,” siger Ina Maria Schiessl.

”Men der er også forsøg, som viser, at fibrose hjælper nyren. Måske spiller det en vigtig rolle i sårheling. Vi er meget interesserede i, hvilken rolle fibrose har.”

Får budskabet til at brænde igennem

Ina Maria Schiessl spillede teater gennem hele sin ungdom. I gymnasiet var hun sikker på, hun skulle være skuespiller, men valgte alligevel at studere farmakologi, fordi jobusikkerheden på de skrå brædder virkede for stor.  

”De overvejelser grinede jeg sommetider af som ph.d. og postdoc på korte kontrakter,” siger den prisvindende forsker.

Hun spillede med en teatergruppe i Los Angeles, mens hun boede der i to år under sin postdoc.

”Det var rart at komme tilbage til skuespillet. Der er en skønhed i at optræde og se, hvordan du kan røre folk og få dem til at le eller græde.”

Selv om passionen er lagt på hylden, bruger forskeren nogle af de samme værktøjer, når hun skal formidle et budskab på fx konferencer eller ved forelæsninger.

”Det er vigtigt for mig, at alle forstår data og deres betydning. Så jeg bruger illustrationer, klart sprog og tydelig intonation i min kommunikation. Når det lykkes, og spørgsmålene fra publikum afslører deres forståelse, genfinder jeg noget af den samme oplevelse, som jeg havde dengang, jeg optrådte. Forskellen er bare, at jeg ikke spiller skuespil, men bruger skuespillets værktøjer til at kommunikere om det, jeg brænder for.”

Forelsket i Aarhus

Allerede i 5. klasse blev Ina Maria Schiessl interesseret i, hvordan kroppen fungerer. Hun tegnede skeletter og blev fascineret af, hvordan organerne virker.

”Nyren har altid været mit yndlingsorgan,” siger hun.

”Den er så kompleks. Den producerer hormoner og filtrerer vores blod.”

Ina Maria Schiessl blev uddannet farmaceut og gik målrettet efter at studere nyren i sin ph.d.

Da de to år som postdoc ved University of Southern California var ved at være slut, blev hun inviteret til en mikroskopi-workshop på Aarhus Universitet. Her oplevede hun et miljø med engagerede, hjælpsomme og løsningsorienterede mennesker. Noget faldt ligesom i hak. Da hun stod af flyet tilbage i Californien, lå der en mail om en stilling som tenure track-adjunkt med undervisning i farmakologi på AU. Hun havde allerede tilbud fra Regensburg og Hamborg.

”Min mand og jeg bankede hovederne mod væggen, for vi var egentlig på vej hjem til Tyskland. Men det føltes bare rigtigt, at jeg skulle til Aarhus - som om noget trak i mig,” siger Ina Maria Schiessl. Hun søgte stillingen og fik den.

Efter hun kom til Aarhus Universitet i 2019, har hun fået to børn og en lektortitel.

I foråret 2020 bosatte familien sig på Aarhus Ø, og Ina Maria Schiessl har ingen planer om at flytte derfra foreløbigt.  

Som biomedicinsk forsker dedikerer hun nu sin videnskabelige karriere til at forstå, hvordan nyrerne regenererer og omdannes efter skade.

Det vil hun måske fortælle mere om til prisoverrækkelsen, som er åben for alle. Det foregår den 8. oktober 2024 i Steno Museet.

Ja tak - jeg skal da helt sikkert med til Jens Christian Skou Award 2024

Indtil da kan du lære mere om Ina Maria Schiessl ved at læse hendes svar på nedenstående spørgsmål:

7 spørgsmål til Forsker-Ina

Hvad gør dig til en god forsker?
Jeg er god til puslespil. Når jeg studerer andres arbejde og ser på mine egne data, kan jeg sætte det sammen på en måde, som danner nye hypoteser. Derudover er jeg målrettet og villig til at lægge en masse timer i jobbet.

Hvornår glæder du dig til at komme på arbejde?
Det gør jeg næsten hver dag. Jeg elsker mit arbejde virkelig, virkelig meget. Allerede når jeg står op, glæder jeg mig til at komme tilbage til opgaverne og videnskaben.

Hvornår gider du ikke på arbejde?
Når der er store administrative opgaver på mit skrivebord. Fx budgetopgaver eller administrative procedurer ved nye ansættelser. Det er nødvendigt, men jeg hader det.

Hvad ville du gerne være bedre til?
Jeg vil gerne lære at kode. Det bliver mere og mere nødvendigt at kunne. Jeg skal også lige køre et laboratorium, skrive ansøgninger og artikler og holde styr på min familie. Men på et tidspunkt må jeg blokere min kalender og sætte tid af til det, for det er et værktøj, jeg er nødt til at kende.

Hvilke forskningsmæssige resultater drømmer du om?
At afdække fuldstændigt, hvordan nyren bliver syg, identificere metoder til at forhindre nyresygdom og bidrage til en medicin, der virker.

Hvad drømmer du om karrieremæssigt? 
Jeg drømmer om at blive professor og have et laboratorium fyldt med det nyeste udstyr og mikroskoper, der kan arbejde uafhængigt af hinanden. Jeg vil gerne i endnu højere grad mærke, at mit arbejde gør en forskel og bidrager med noget, der når helt ud til patienterne.

Hvem er din største rollemodel?
Der er så mange dygtige forskere derude, som har påvirket og inspireret mig, så jeg kan ikke pege på én. Jeg skylder mange mennesker en stor tak for at åbne døre. Men jeg skylder også mange en tak for den videnskab, de udfører, og fordi de kommunikerer om det på så inspirerende måder, at jeg bliver fuld af entusiasme og idéer.

7 spørgsmål til Privat-Ina

Hvad er din yndlingssang?
”Irgendwo auf der Welt” med The Comedian Harmonists – en internationalt kendt tysk gruppe, som blev opløst i 1930’erne, fordi tre af gruppens medlemmer var jøder. Det er en sang om håb, og teksten lyder: ”Irgendwo auf der Welt, Gibt's ein kleines bißchen Glück, Und ich träum' davon in jedem Augenblick”. Min datter synger den for sine dukker, når hun skubber dem rundt i dukkevognen.

Hvor var dit første job?
Jeg var tjener på en fransk restaurant i Regensburg (Tyskland), Jeg havde vagt hver onsdag aften, hvor der var tango, og jeg elskede at se danserne og høre musikken.

Hvad kan gøre dig glad?
Mine børn – de er det mest nuttede i verden. Mit arbejde gør mig også dybt tilfreds – fx når jeg får svar fra de forsøg, vi har kørt. Nu burde jeg måske også nævne min mand, haha. Spøg til side, så har jeg den mest fantastiske mand. Han er klog, sjov og en kæmpe klippe i mit liv. Jeg ville ønske, vi havde mere tid sammen i hverdagen.

Hvad kan gøre dig vred?
Uorden og rod. Det driver mig til vanvid, når folk bruger ting og ikke lægger dem tilbage.

Hvad laver du, når du har fri?
Yoga. Jeg har taget en instruktøruddannelse på Bali, og jeg kan lide simpliciteten. Du kan lave yoga alle steder, du har kun brug for en måtte.

Hvad er din yndlingsfilm?
Den svenske film Som i himlen. Den handler om en berømt dirigent, som efter en blodprop vender tilbage til den lille by, han kommer fra, og begynder at lede et kor. Det er en film med smuk musik og en smuk historie om forskellige måder at leve sit liv på.

Hvad er dit yndlingssted i verden?
Jeg har rejst meget og føler mig hjemme flere steder. Mit favoritsted er der, hvor min familie er.

-

Lektor Ina Maria Schiessl
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Telefon: +45 50 20 12 22
Mail: ina.maria.schiessl@biomed.au.dk

Institutleder og professor Thomas G. Jensen
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin
Telefon: +45 27 78 28 05
Mail: thomas@biomed.au.dk