10 forskningsprojekter får 31 millioner fra Danmarks Frie Forskningsfond

Seks professorer og fire lektorer fra Health skal nu gøre os klogere på alt fra CRISPR/cas-genredigering og bivirkninger ved COVID-19-vaccinationen til hjertestopbehandling, immunterapi og kroniske smerter. De har nemlig modtaget bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond til at realisere deres forskningsprojekter.

210 forskere fra hele landet og på tværs af alle videnskabelige grene har netop fået at vide, at deres forskning får støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond (DFF). 10 af forskerne kommer fra Health, og de skal nu i gang med at omsætte deres nyskabende og originale idéer til egentlige forskningsprojekter.

Lene Baad-Hansen, professor, Institut for Odontologi og Oral Sundhed: 2.002.001 kr.

5-10 % af den voksne befolkning har smerter i mund og kæber, og forekomsten er højere hos teenagere. I sit forskningsprojekt undersøger Lene Baad-Hansen forekomsten af temporomandibulær dysfunktion (TMD), der dækker over smertetilstande i tyggemuskler og kæbeled og ofte er forbundet med hovedpine hos unge voksne. Køn, alder, psykologiske og genetiske faktorer er allerede kendte risikofaktorer, men det er endnu ikke undersøgt, hvorvidt ernæring spiller en rolle for TMD. Det undersøger Lene Baad-Hansen bl.a. ved at kigge på moderens ernæring og livsstil under graviditeten og barnets ditto under opvæksten. Håbet er, at projektet giver en bedre forståelse af risikoen for at udvikle kronisk smerte, som sandsynligvis vil være relevant for andre smertetilstande.

Martin Roelsgaard Jakobsen, professor, Institut for Biomedicin: 6.174.000 kr.

Et af det sidste årti største opdagelser, som har rykket videnskabens muligheder for at sikre en bedre behandling, er CRISPR/Cas gen-redigering. Teknologien gør det muligt at redigere i den genetiske kode inde i kroppens celler. CRISPR/Cas kan bl.a. bruges til at indsætte nye gener i en celle og derigennem opnå unikke egenskaber af den enkelte celle. Den teknik vil Martin Roelsgaard udnytte i sit projekt, hvori han vil tilføje særlige anti-cancer-egenskaber til stamceller og omdanne dem til en type immunceller, der hedder plasmacytoide dendritceller. Disse immunceller har nogle naturlige egenskaber til at bekæmpe kræft, og med hjælp af CRISRP/Cas editering vil cellerne være ekstra meget i stand til at aktivere et batteri af immunologiske responser, når de ser en kræftcelle i kroppen. Martin Roelsgaard vil med denne type genredigering lave en super anti-kræft-celle, som gennemsøger kroppen for kræftceller og sætter et angreb i gang, når denne genkendelse sker. Projektet har potentiale til at skabe en ny og meget effektiv immunterapi mod kræft.

Dorte Rytter, lektor, Institut for Folkesundhed: 2.864.016 kr.

Næsten 74 % af danskerne har gennemført COVID-19-vaccinationen. Når så mange bliver vaccineret, vil mange kunne opleve symptomer, der opstår i tidsmæssig relation til vaccinationstidspunktet. Det kan skyldes bivirkninger ved vaccinen, men det kan også skyldes en tilfældighed. Vaccinationen vil, uanset de oplevede symptomer, ofte være en håndgribelig forklaring og kan fejlagtigt tolkes som årsagen til symptomerne. I maj 2021 inviterede Dorte Rytter og hendes forskerkolleger derfor ca. 900.000 tilfældigt udvalgte borgere i alderen 16-65 år til en spørgeskemaundersøgelse om COVID-19-vaccinerne, der omhandlede vaccination, helbred, livsstil og symptomer. Med de indsamlede data vil Dorte Rytter undersøge hyppigheden og fordelingen af akutte bivirkninger efter vaccination. Hun undersøger også, om de uspecifikke symptomer optræder hyppigere blandt vaccinerede end forventet ud fra hyppigheden i baggrundsbefolkningen, inden den blev vaccineret.

Lars Wiuff Andersen, lektor og læge, Institut for Klinisk Medicin – Center for Akutforskning og Aarhus Universitetshospital – Præhospitalet: 2.879.892 kr.

Hvert år får omkring 5.000 danskere hjertestop uden for hospitalet. 30 dage efter hjertestoppet er kun 15 % af dem i live. Under hjertestoppet bruger man normalt forskellige lægemidler til at forbedre patientens chancer for at overleve, men det kan være udfordrende at få adgang til blodbanen under hjertestoppet. Et lille kateter placeret direkte i en vene er standardbehandling, men under et hjertestop er det ofte lettere og hurtigere at placere en nål i knoglemarven. Begge metoder gør det muligt at administrere lægemidler, men det er uklart, hvilken tilgang der giver de bedste resultater for patienterne. I sit forskningsprojekt sammenligner Lars Wiuff Andersen de to forskellige adgange til blodbanen og afgør, hvilken der er bedst for patienterne. 736 patienter i Region Midtjylland bliver en del af forskningsprojektet, som skal ende med at vurdere overlevelse, neurologisk udfald og livskvalitet for patienterne.

Lene Niemann Nejsum, lektor, Institut for Klinisk Medicin: 2.879.837 kr.

Metabolisk associeret fedtleversygdom (MAFLD) er en ny betegnelse for ikke-alkoholisk fedtleversygdom (NAFLD). MAFLD er kendetegnet ved øget ophobning af fedt i leveren (steatose) hos personer, der ikke eller kun i beskedent omfang indtager alkohol. MAFLD kan også udvikle sig til steatohepatitis (MASH), hvor der ud over steatose ses forstørrelse af levercellerne og betændelse med risiko for at udvikle arvæv, skrumpelever og leverkræft. Forekomsten af MAFLD og MASH følger forekomsten af metaboliske sygdomme som overvægt, type 2-diabetes, forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol. Lene Niemann Nejsum skal forske i leverceller i relation til MAFLD. Tidligere forskning har vist, at MAFLD og MASH påvirker leverens mikrovaskulatur, og Lene Niemann Nejsum vil i to studier undersøge celleadhæsionsproteiner og aquaporiners (AQP1) rolle i forhold til ændringerne af adhæsionsproteinerne i leverens mikrovaskulatur.

Jens Georg Leipziger, professor, Institut for Biomedicin: 2.870.150 kr.

Secretin er et vigtigt mave-tarmhormon. For nylig opdagede Jens Leipziger og hans forskerhold, at secretin også har en vigtig funktion i nyrerne; som en meget potent aktivator for udskillelse af HCO3-urin i urinen. Holdet gjorde også den uventede observation, at secretin akut kunne stoppe urinstrømmen. Det er en hidtil uset observation, som tyder på en grundlæggende ny fysiologisk funktion af secretin. I sit forskningsprojekt undersøger Jens Leipziger den molekylære fysiologi af secretins markante diurese-reducerende effekt. Det kan måske føre til ny viden om urinhyperfiltrering ved diabetisk nyresygdom (DKD).

Diego Alexander Vidaurre Henche, lektor, Institut for Klinisk Medicin - Center of Functionally Integrative Neuroscience og Aarhus Universitetshospital: 2.874.899 kr.

Udvikling af personlig medicin er blevet et højt prioriteret samfundsanliggende. Ikke mindst inden for mental sundhed, hvor sygdomsprocesser i hjernen er særligt komplekse og ofte gør det svært at skelne mellem forskellige mentale lidelser. Ifølge Diego Vidaurre Henche har vi brug for et fundamentalt skifte i den kliniske praksis, hvor vi ikke tænker i generaliserende kategorier som fx søvnforstyrrelser, der udløser ensartede behandlinger til hele patientgruppen. I stedet skal vi hen imod en mere individ-baseret kortlægning af sygdom og behandling. Med udgangspunkt i søvnforstyrrelser undersøger Diego Vidaurre Henche data fra 43.000 menneskers hjerner via en britisk biobank. Formålet er at karakterisere de unikke signaturer ved individers hjerneaktivitet og at udvikle en ny tilgang til at beskrive disse unikke hjerneaktiviteters fordeling på tværs af en population.

Klaus Krogh, klinisk professor og læge, Institut for Klinisk Medicin og Aarhus Universitetshospital – Lever-, Mave- og Tarmsygdomme: 2.879.206 kr.

Systemisk sklerodermi er en alvorlig bindevævssygdom, der giver arvævsdannelse i huden og i de indre organer, og her er mave-tarm-systemet det hyppigst påvirkede organ. Hos 90 % af de 3.000 danske patienter med systemisk sklerodermi er spiserøret eller tarmen påvirket, og de har symptomer som fx kronisk diarré. En betydelig del af patienterne har inkontinens for afføringen, fordi tarmens lukkemuskel er beskadiget. Behandling af diarré ved systemisk sklerodermi er ændring af kosten og gentagne kure med bredspektret antibiotika. Desværre medfører antibiotikabehandling risiko for at udvikle multiresistente bakterier, og med tiden aftager effekten. Der er derfor behov for en ny og mere skånsom, men alligevel effektiv behandling. I sit forskningsprojekt vil Klaus Krogh under nøje kontrol behandle 20 patienter, der lider af systemisk sklerodermi og diarré, med tarmbakterier fra raske donorer i håbet om at forbedre deres tarmes bakteriesammensætning, da sammensætningen har stor betydning for tarmens funktion.

Ebbe Briggs Bødtkjer, professor, Institut for Biomedicin: 2.877.264 kr.

Behandlingen af visse kræftformer – herunder modermærkekræft og visse typer lungekræft – er blevet markant forbedret med introduktionen af immunterapi, som går ud på at aktivere immunforsvaret, så det bidrager til at bekæmpe kræftcellerne. I mange andre kræftformer ser man desværre ikke tilsvarende positive effekter af immunterapi. Selvom vi endnu ikke kender den nærmere årsag til forskelle i behandlingseffekten, er der belæg for, at mikromiljøet i kræftvævet har betydning og bl.a. påvirker antallet af infiltrerende immunceller. I sit forskningsprojekt vil Ebbe Bødtkjer undersøge de mekanismer, som begrænser immunsystemets adgang til og virkning i brystkræft. Det eksperimentelle projekt er baseret på en kombination af væv fra patienter, forsøg i dyremodeller med brystkræft og information fra store databaser. Målet at finde nye behandlingsstrategier, der kan forstærke immunresponset og effekten af immunterapi i kræftformer, særligt brystkræft, hvor immunsystemet er hæmmet.

Thomas Juhl Corydon, professor, Institut for Biomedicin: 2.879.136 kr.

I den vestlige verden er diabetisk øjensygdom (DR) den hyppigste årsag til synstab i den erhvervsaktive del af befolkningen. Synstab som følge af DR er et væsentligt sundhedsproblem, især med udsigten til et stigende antal patienter med diabetes. Den nuværende behandling af synstruende DR er kun symptombehandling og forhindrer ikke den underliggende sygdomsudvikling. Thomas Juhl Corydon belyser i sit forskningsprojekt de mekanismer, der er på spil i de tidlige stadier af DR, og som finder sted forud for de velkendte mikrovaskulære forandringer i nethinden. Sammen med forskerkolleger vil han undersøge om receptor-proteinet sortilin er involveret i udvikling af DR og således et mål for behandlingsterapi. Thomas Juhl Corydon håber, at de opnåede resultater kan medvirke til at udvikle af ny behandlingsstrategi for DR.

Omtalen er baseret på pressemateriale fra Danmarks Frie Forskningsfond.