Institutleder: ”Forskelsbehandler jeg?”
En ny inklusionsundersøgelse skal være med til at vise, om institutlederne på Health har blinde vinkler, når det handler om de ansatte videnskabelige medarbejderes vilkår. Fakultetets ligestillingsudvalg står bag initiativet, og Institut for Odontologi og Oral Sundhed har været pilotprojekt.
Sådan foregår inklusionsundersøgelsen
- Inklusionsundersøgelsen på Health består af tre dele:
- Power-BI-data: Instituttet får tilsendt eksisterende, relevante data om sammensætningen af instituttets videnskabelige medarbejdere – bl.a. fordelingsparametre som køn, alder, nationalitet og stillingskategori.
- Spørgeskema om case-medarbejdere: Institutleder udfylder spørgeskema om 2-3 sammenlignelige fastansatte videnskabelige medarbejdere. Spørgsmålene i skemaet handler bl.a. om tildeling af ressourcer, fysiske rammer, administrativ understøttelse og opgaver.
- Interview med institutleder: Besøg af lille panel, som gennem interview med institutleder uddyber praksis på instituttet på baggrund af data og spørgeskema. Det er en ”institutleder-kollega”, der foretager interviewet, og på den måde giver dialogen anledning til gensidig læring og erfaringsudveksling.
- Panelet opsummerer efterfølgende opmærksomhedspunkter og anbefalinger i en kort rapport til institutleder, som kan vælge at dele hele eller dele af rapporten med den øvrige institutledelse.
- Når alle institutter har gennemgået inklusionsundersøgelsen, bliver erfaringer og opmærksomhedspunkter på tværs af institutter drøftet i fakultetsledelsen.
- Institut for Folkesundhed er næste institut, som gennemfører inklusionsundersøgelsen.
Det foregik i nattens mulm og mørke, da molekylærbiolog Nancy Hopkins begyndte at opmåle laboratoriekvadratmeter på Massachusetts Institute of Technology (MIT). Hun havde brug for mere laboratorieplads, men ledelsen mente, at hun havde præcis lige så mange kvadratmeter som alle andre. Opmålingen viste dog, at mænd i videnskabelige stillinger havde flere laboratoriekvadratmeter end deres kvindelige kolleger på universitetet nær Boston.
”Inclusion audits” eller ”inklusionsundersøgelser”, der ud over kvadratmeter også kigger på tildelingen af og adgangen til ressourcer hos mandlige og kvindelige forskere, har siden vundet indpas på universiteter verden over. En sådan undersøgelse har nu også fundet vej til Health, og Institut for Odontologi og Oral Sundhed (IOOS) har netop gennemført den første af sin slags.
”Inklusionsundersøgelsen er et ledelsesværktøj, der handler om at skabe indsigt og læring, så vi som ledere bliver klogere og på den baggrund kan tilpasse vores praksis, så vi giver alle videnskabelige medarbejderne bedre muligheder for at lykkes,” siger institutleder Siri Beier Jensen.
Tydelig sammenlignelighed, risiko for forskelsbehandling
I inklusionsundersøgelsen indgår både eksisterende data om sammensætningen af instituttets medarbejdere, et interview med institutlederen og et spørgeskema omhandlende fordeling af ressourcer og opgaver for 2-3 videnskabelige medarbejdere, der fungerer som et repræsentativt caseeksempel.
På IOOS valgte de at se nærmere på to videnskabelige medarbejdere på samme karrieretrin, med nogenlunde samme ansættelsestidspunkt, men med hver sit køn og rekrutteret inden for de sidste par år hhv. internt og eksternt.
”Jeg valgte et setup, hvor der var tydelig sammenlignelighed og risiko for, at vi kunne handle forskelligt,” fortæller Siri Beier Jensen og uddyber:
”Der var fuld transparens hos os. De to medvirkende medarbejdere fik alt materialet om ressourcetildeling og opgavefordeling at se, inden vi sendte noget af sted. De vidste, hvad vi indrapporterede og kunne justere, hvis de ikke var enige. Jeg tror, det er vigtigt med inddragelsen.”
Bekymring viste sig at holde stik
Den databaserede del af undersøgelsen tegnede et billede af IOOS, som er genkendeligt på tværs af fakultetet:
Hovedparten af seniorvidenskabelige medarbejdere er mænd, mens hovedparten af de juniorvidenskabelige medarbejdere er kvinder. Langt de fleste medarbejdere i deltidsvidenskabelige stillinger (kliniske undervisere på IOOS er ansat som DVIP, men forskning er ikke en del af stillingerne) og teknisk-administrative stillinger er kvinder, og der er 17 forskellige nationaliteter repræsenteret på IOOS.
Ifølge Siri Beier Jensen lå den egentlige øjenåbner i casegennemgangen og interviewet.
”Jeg havde en formodning om eller bekymring for, at nogle af de kvindelige forskere havde en større arbejdsmængde i regi af academic citizenship, og det var tilfældet i vores audit.”
”Academic citizenship” er et paraplybegreb for den type opgaver, der bidrager til sammenhængskraften og det akademiske miljø, kulturen og organisationen omkring instituttet, fakultetet og universitetet. Det kan fx være at deltage i råd, nævn og udvalg, ansættelses- og bedømmelsesopgaver, vejledning af yngre kolleger og studerende eller at arrangere workshops og konferencer.
Opgaven at undersøge inklusion
- Healths ligestillingsudvalg besluttede i efteråret 2022 at udvikle og gennemføre inklusionsundersøgelserne.
- Opgaven med at udvikle inklusionsundersøgelsen landede hos Underudvalget for Inkluderende Ledelse, som tæller:
- Siri Beier Jensen, institutleder på IOOS
- Felicity Mae Davis, lektor på Institut for Biomedicin
- Ask Vest Christiansen, lektor på Institut for Folkesundhed
- Anni Mandrup Høeg, sekretariatsleder på Institut for retsmedicin
- Hanne Johansen, rådgiver i Fakultetssekretariatet
- Inklusionsundersøgelsen taler ind i Aarhus Universitets handleplan for diversitet og ligestilling 2023-2025.
Manglende overblik over opgavefordeling
Inklusionsundersøgelsen synliggjorde bl.a. også, at IOOS har gode procedurer for onboarding af nye medarbejdere, som bliver brugt systematisk og tager hensyn til de forskellige stillingskategorier.
Ét af principperne, som nye videnskabelige medarbejdere på instituttet bliver introduceret til, er ’40-40-20’-fordelingsprincippet, som overordnet definerer fordelingen af hhv. forskning, uddannelsesrelaterede opgaver og øvrige akademiske opgaver.
Inklusionsbesøget viste dog, at tildeling af opgaver og fordeling af ressourcer efter selve ansættelsen ikke foregår helt så systematisk og konsekvent, men mere ad hoc.
”Når man holder et spejl op foran sig selv og opdager skævheder, så har man som leder pligt til at reagere og ændre på det,” mener Siri Beier Jensen.
Derfor er overblik over opgavefordeling og aftaler netop skrevet ind i instituttets handleplan for 2024.
”Det gælder ikke mindst fordelingen af opgaver på uddannelsessiden, hvor både undervisning, vejledning, eksamination, udviklingsopgaver og kursusansvar kan udgøre en betragtelig opgave,” siger institutlederen.
Turen kommer til alle institutter
Den første inklusionsundersøgelse på IOOS fungerede som et pilotprojekt, og aftalen er, at alle Healths øvrige institutter skal igennem samme øvelse. Og det er både sundt, nødvendigt og en smule nervepirrende, mener Siri Beier Jensen.
”Jeg er gået helhjertet ind i opgaven, for jeg vil gerne lære af arbejdet. Men det kræver en vis portion mod at kigge sin egen ledelsespraksis efter i sømmene og finde ud af, om man reelt er ”biased” – forskelsbehandler jeg uden at vide det?”
Ifølge Siri Beier Jensen er inklusionsundersøgelsen derfor ikke en nem, men så afgjort en bunden opgave i 2024, hvis vi som universitet vil tiltrække og fastholde de dygtigste medarbejdere:
”Som institutledere er det vores opgave at sikre lige muligheder – ikke nødvendigvis lige vilkår – for alle vores medarbejdere. Lige muligheder for vores videnskabelige ansatte ser jeg som en benhård konkurrenceparameter, som jeg mener, vi skal tage dybt alvorligt i forhold til at være en attraktiv arbejdsplads. Det handler både om at skabe de bedste vilkår for den enkelte medarbejder, men det handler også om hele Aarhus Universitets renommé. Og derfor skal vi selvfølgelig gennemføre inklusionsundersøgelser.”
Efter planen er alle inklusionsundersøgelser gennemført på Health med udgangen af 2024. Herefter bliver alle erfaringer og anbefalinger på fakultetsniveau opsamlet, og i januar 2025 diskuterer fakultetsledelsen hvorvidt, inklusionsundersøgelser fremover skal være et fast læringsværktøj for institutlederne.
Kontakt
Institutleder Siri Beier Jensen
Aarhus Universitet, Institut for Odontologi og Oral Sundhed
Mobil: 93 50 85 25
Mail: siri@dent.au.dk