Fondsansøgninger og bevillinger

Som forsker kan du her få hjælp til at skrive målrettede ansøgninger til fonde og til at administrere økonomien, når din bevilling er i hus.

Særligt for Odontologi og Oral Sundhed

Peer-review af protokoller og ansøgninger

Det er obligatorisk at benytte peer review ved ansøgninger til Det Europæiske Forskningsråd og Innovationsfonden

Kontakt viceinstitutleder for forskning og talent i forbindelse med ansøgninger.

Godkendelse af ansøgninger

  • Fondsansøgninger med budgetter på over 300.000 kr. forelægges institutlederen og viceinstitutlederen for forskning, der kan udpege en reviewer med henblik på faglig sparring

Alle ansøgninger sendes til godkendelse minimum 10 arbejdsdage før afsendelse.

Lønmidler og overhead

Som udgangspunkt skal alle udgifter være dækket ind i et eksternt bevilget forskningsprojekt.

Det er derfor vigtigt at inddrage overhead og afledte omkostninger - dvs. udgifter til frikøb, laborant/bioanalytiker, administration/sekretærbistand, AC-TAP, brug af CORE-faciliteter, husleje mm.

Det kan dog være nødvendigt at acceptere medfinansiering - for eksempel til egen løn, hjælpekræfter eller apparatur.

Særligt for EU-fonde

Ved ansøgninger, som hører under FP7- og Horizon 2020-programmerne, skal Forskningsstøtteenheden involveres i alle faser af ansøgningen.

Kontakt både Forskningsstøtteenheden og institutlederen i god tid, før du går i gang med ansøgningen. I de tilfælde, hvor ansøger er koordinator, skal Forskningsstøtteenheden kontaktes senest to måneder før ansøgningens deadline og meget gerne tidligere.