Luseadra McKerracher: ”Moderskabet er det største benspænd i academia”

Jeg stod og hoppede op og ned med en baby i slynge på maven, mens jeg skrev min ph.d.-afhandling. I Canada, hvor jeg var ph.d.-studerende, har man ikke ret til betalt barsel, så jeg var nødt til at fortsætte min forskning, selv om jeg lige var blevet mor. Det var krævende. Altså, virkelig krævende. Det er anderledes i Danmark, og det er godt.

Det er stadig en udfordring at være ligestillet med mænd og med kvinder uden børn. Jeg synes helt klart, det er lettere at fordybe sig og forblive i flow, hvis man ikke skal gå tidligt for fx at hente børn. Statistikken viser også, at fædre har længere dage og producerer mere. Det giver mændene og kvinder uden børn en klar fordel i konkurrencen om jobs og prestige. Moderskabet – ikke kønnet – er i min optik det største karriere-benspænd i academia. Men børnene er så absolut det hele værd.

Jeg elsker at undervise. Det er det bedste ved at være adjunkt. Men også det værste. Undervisningsdelen er tidskrævende, især når man er ny og uerfaren. I forskning kan vejen til ”impact” være meget lang. I undervisningen når min viden direkte ud til de studerende og gør en forskel i verden med det samme. Det kan jeg godt lide.

Jeg underviser om dagen og forsker om aftenen. Groft sagt. Det er om aftenen, når børnene er lagt i seng, at jeg har tid til at samle og fokusere tankerne. Det koster lidt på søvnen og det mentale helbred. Men jeg samarbejder med en del forskere fra forskellige tidszoner, så på den måde fungerer det faktisk fint at arbejde til ud på natten. 

Jeg kunne godt føle mig lidt som outsideren, når jeg var nødt til at spørge, om vi kunne skifte over til engelsk. Da jeg startede på instituttet, blev alle forskningsmøderne afholdt på dansk. Jeg er canadier, og selv om jeg er dansk gift, og mit danske er ret godt, misser jeg ofte nogle nuancer, når dialogen ikke er på mit modersmål. Nu er det anderledes. Møderne er på engelsk, og vi er flere med international baggrund.

I frokostpausen forleden talte vi om foreninger i Danmark. Der kunne jeg godt se, at nogle af mine nyere, internationale kolleger blev hægtet lidt af. Foreningslivet er så dybt integreret i det danske samfund, at vi taler fuldstændigt selvfølgeligt om den og glemmer, at den struktur kan være sort snak for alle, der ikke er vokset op i landet. Jeg har oplevet, at det ikke kun er sprog og universitetsforkortelser, der kan virke ekskluderende. Det kan manglende kulturel forforståelse også. Jeg har efterhånden været i Aarhus længe, men jeg prøver stadig at huske at dele konteksten, også i de uformelle snakke.

Jeg fik job hos AIAS, da jeg først kom til Aarhus. Det var afgørende. Der var mange forskere med international baggrund som mig selv, og det var et godt sted at lære mit nye hjemland at kende. Og så gjorde det overgangen til min stilling på instituttet let. Her er et stærkt lederskab, også i min sektion. Det har været en god støtte.

Jeg forsøger selv at være en god støtte for mine studerende. At give noget af det videre, jeg selv har fået med. Som for eksempel at skabe tillid og fostre et fællesskab. Det, synes jeg, er vigtigt. Derfor holder jeg bl.a. ugentlige møder med mine specialestuderende, og vi starter hvert møde med en runde, hvor jeg spørger; hvad arbejder du med lige nu, og hvad fylder ellers i dit liv?

De sidste par år har jeg forsket i nordiske universitets strategier og retningslinjer for ligestilling. Det gør måske, at jeg oftere får øje på de små ting i hverdagen og i arbejdslivet, som er lidt skæve. Eller også ser jeg indimellem spøgelser. Ligestillingsdokumenter fra universiteterne i Oslo og Reykjavik er forholdsvis inkluderende. De fokuserer ikke kun på køn, men forholder sig også til fx handicap. De har ikke kun ligestillingsdokumenter, men også handle- og implementeringsplaner som gælder alle deres fakulteter. Det kunne vi godt låne lidt af på Aarhus Universitet.

Vi er flere farvede og flersprogede i min enhed end tidligere. Vores studerende siger, at det gør en forskel for dem, at de ser større diversitet i det akademiske miljø. Det betyder også noget for mig.

Kontakt

Adjunkt Luseadra McKerracher
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed
Telefon: 30 41 07 26
Mail: luseadramckerracher@ph.au.dk