Planlæg din tid

Til ansøgninger over 300.000 kr. er det vigtigt, at du overholder fastsatte tidsfrister.  Nedenfor har vi skitseret en typisk tidsplan.

Vær opmærksom på, at tidsplanen ikke omfatter ansøgninger til EU-systemet, hvor du skal være i meget god tid, og hvor Forskningsstøtteenheden skal inddrages helt fra start. 

Antal uger til deadlineForskerens opgave skridt for skridt – idealsituationen
12 uger før – eller når opslaget ligger

Kontakt institutlederen eller viceinstitutlederen for forskning og talent. Tag afsæt i et tekstudkast, men brug ikke for megen tid på finpolering, før I har drøftet ansøgning og budget. Herefter kan institutlederen hjælpe med at finde eventuelle sparringspartnere til interne reviews.

4 uger før

Kontakt gerne Forskningsstøtteenheden for nærmere aftale om feedback på opbygning og formidling samt eventuelle formelle aspekter. Se også Hjælp fra FSE og støt dig til Råd og værktøjer til din fondsansøgning.

3 uger før    

Hvis ansøgningen skal indsendes til fonden i et elektronisk ansøgningssystem, kan du med fordel begynde at oprette profiler. Tjek omfangskravene, så de ikke kommer bag på dig.

Senest 2 uger før 

Budgettet skal gennemgås af projektøkonomen med henblik på at sikre, at der er søgt til alle afledte udgifter og at evt. medfinansiering fra instituttet afstemmes. Institutlederen skal underskrive den endelige ansøgning, før den afsendes.

Deadline Du indsender selv din ansøgning og indtaster samtidig oplysninger om ansøgningen i ReAp. Det tager typisk 5-10 minutter, og det er dit ansvar, at oplysningerne i ReAp er korrekte.
Find links og vejledning til ReAp på Healths hjemmeside    

Når I modtager en bevilling Du indtaster det tildelte beløb i ReAp. HE Økonomi hjælper på vanlig vis med at oprette projektet. Kontakt venligst jeres projektøkonom

Ved senere budgetændringer I tilfælde af væsentlige ændringer i budgettet skal du orientere institutlederen og indtaste de nye budgettal i ReAp.

Kontakt

Lene Baad-Hansen

Lektor, Viceinstitutleder for forskning og talent