RejsUd er det system Aarhus Universitet anvender til rejse- og udgiftsafregninger.
Husk at uploade alle relevante bilag, herunder kvitteringer, kursusbeskrivelse, konferenceprogram, m.m. Du kan med fordel skanne alle bilag i ét samlet dokument og henvise til samme bilag for alle udgifter.
Hvis et bilag er forsvundet skal du udfylde en tro- og love erklæring
Carlson Wagonlit Travel (CWT) er det rejsekonsulentfirma, som AU samarbejder med.
Du har mulighed for at booke f.eks. fly eller hotel gennem CWT.
Kontakt CWT's rejsekonsulenter:
Hvis du er medarbejder ved AU og rejser i forbindelse med dit arbejde, skal du have et forsikringskort.
Hvis du ikke er AU-ansat (gælder f.eks. forskningsårsstuderende), men rejser i AU-regi og får udgifterne dækket via en AU-konto, så skal du ligeledes anskaffe dig et forsikringskort.
Du har mulighed for at booke hotelværelser gennem CWT, men du kan også kontakte et hotel direkte.
Skal du booke hotel i Danmark er det nemt at anvende AU's hotelaftaler.
Vær opmærksom på, at prisen skal holde sig inden for hoteldispositionsbeløbet.
Hvis du er fastansat medarbejder ved Aarhus Universitet og rejser i forbindelse med dit arbejde, kan du anmode om et kreditkort. Vær opmærksom på, at dette ikke gælder forskningsårs- og specialestuderende.
Ansøgning om kreditkort (herunder ansøgning om forhøjelse af beløbsgrænse) skal altid sendes til underskrift hos institutlederen via institutsekretariatslederen.
Skal dit kreditkort spærres eller har du glemt din pinkode, ring til (+45) 36 73 74 50.